75 års jubilæum

Knud Sørensen om foreningens historie skrevet i anledning af foreningens 75-års jubilæum i 2002.

Historien begynder som det vel kan gættes, da dette jo er et 75 års jubilæum, i 1927. Her ser man for første gang ordet “biblioteksforening” i bibliotekets protokol.

Der bør nok forudskikkes den bemærkning, at biblioteket dengang ikke var kommunalt. Det var en selvejende institution, der fik såvel kommunal som statslig støtte, og som lededes af en bestyrelse, der så vidt jeg kan se nærmest var selvsupplerende. Øjensynligt havde familien Bang en fast plads.

“Nærmest” går på, at byrådet vist havde et medlem.

Knud Sørensen Foto: Poul Erik Bilstrup

Men nu kan man så i bibliotekets protokol læse:

“Efter at provst Vilh. Hansen er flyttet fra byen og formanden, tømrerhandler A. Christensen er død, har den resterende bestyrelse under hensyn til gentagne opfordringer fra bibliotekstilsynet besluttet at søge oprettet en biblioteksforening for Nykøbing Købstad, dels for at støtte bibliotekets fremtidige arbejde, dels for at vælge en del af dennes bestyrelse samt også forventet økonomisk støtte, og der blev indvarslet til et møde herom. Nævnte møde fandt sted den 6.januar 1927 i bibliotekets læsestue. På forhånd var der hvervet 25 medlemmer.”

Nykøbing Mors Biblioteksforening blev altså oprettet den aften, der blev godkendt vedtægter og tre medlemmer blev valgt til foreningens bestyrelsen, en af dem var forfatteren Marius Dahlsgaard. Endvidere indvalgtes tre medlemmer, der skulle indtræde i bibliotekets bestyrelse.

Samtidig godkendtes love for selve biblioteket, de skulle efterfølgende indsendes til biblioteksdirektør Døssing til godkendelse.

Endelig blev der også vagt en formand for biblioteksforeningen hr. kæmner N. Nielsen.

Iflg. foreningens vedtægter bestod bestyrelsen af 3 medlemmer, der valgtes for 3 år ad gangen. Bestyrelsen vælger selv formand, biblioteket er kasserer.

§ 7: Af den ved medlemsbidraget indkomne sum indbetales mindst de 3/4 til Folkebiblioteket for Nykøbing M. Resten bruges til på anden måde at virke for foreningens formål, f.eks. ved agitation for biblioteket, ved oprettelse af studiekredse og lign.

Mødet med Døssing, har tilsyneladende ført til en enkelt tilføjelse til lovforslaget.

I bibliotekets love, som de blev vedtaget den 6.januar hed det i § 3, at “bibliotekets bestyrelse består af 5 medlemmer, åt vælges af byrådet, åt af bibliotekets velgører prokurist Camillo Bang og tre af biblioteksforeningen,” og så kommer den tilføjelse, som jeg gætter på er foranlediget af Døssing: “dog skal disse valg være underkastet biblioteksdirektørens sanktion.” Det fremgår også af lovene, at det reviderede regnskab skal godkendes af kommunalbestyrelsen og af biblioteksforeningen. Også bibliotekets love skulle vedtages af biblioteksforeningen, som altså var en reel magtfaktor, når det drejede sig om biblioteket.

På det omtalte møde med Døssing havde han også givet udtryk for utilfredshed med bibliotekets måde at virke på. Bl.a. ønskede han åbne hylder. Hidtil havde lånerne stået foran skranken og bedt bibliotekaren om en bestemt bog, som bibliotekaren så havde hentet frem. Eller måske spurgt bibliotekaren, hvilken bog denne syntes, at låneren skulle tage med hjem. Næsten som at handle i en købmandsbutik før supermarkedsideen opstod.

Nu skulle lånerne så altså selv have lov til at gå og rode på hylderne.

Bibliotekets bestyrelse skulle så skaffe det økonomiske grundlag for nyordningen, og det lykkedes. I dag er det sjovt at se, hvilke beløbsstørrelser, der er tale om. Der skaffedes 5174 kr., hvoraf biblioteksforeningens bidrag var 800 kr., hvilket vel svarer til de samlede kontingentindtægter + en del indsamlede bidrag.

Nu skal jeg nok gå lidt hurtigere frem.

I 1929 finder man i bibliotekets protokol den meget sørgelige nyhed, at det nye borgerlige flertal i byrådet har nedsat det årlige tilskud til biblioteket fra 3000 til 2700 kr. og at statens tilskud som følge deraf bliver tilsvarende mindre.

I 1931 ny bibliotekslov omfattende statsstøttede biblioteker. Det hedder her i §2, at det ved kommunale biblioteker er kommunalbestyrelsen, og ved andre biblioteker den forsamling eller kreds af personer, der bærer det økonomiske ansvar for bibliotekets drift, som fastsætter, på hvilken måde bestyrelsen skal vælges. Bestyrelsen må ikke supplere sig selv. Den kreds af personer var i tilfældet her biblioteksforeningen, som altså stadig var en reel magtfaktor. Det var også naturligt, at foreningens generalforsamling og bibliotekets generalforsamling holdtes samme aften og i samme lokale og med samme dirigent.

December 1936: Biblioteksforeningens (og altså også bibliotekets) generalforsamling. Ca. 500 medlemmer i foreningen, kun et par hundrede fra byen resten fra landet. For folk uden for Nykøbing kommune kræves, at de skal være medlemmer at foreningen for at kunne låne skønlitteratur (faglitteratur var gratis). Kontingentet var øjensynligt 2 kr. om året (først i 1950 forhøjet til 3 kr.).

Lånernes antal 1323. Det henstilles til lånerne, at de melder sig ind i biblioteksforeningen, da kontingentet på 2 kr. udløser forøget statstilskud på samme beløb.

Jeg har en fornemmelse at, at kravet om, at lånere uden for Nykøbing skulle være medlemmer af biblioteksforeningen for at at kunne låne skønlitteratur, på et senere tidspunkt måtte opgives. Til gengæld opkrævede biblioteket en årlig afgift for skønlitteraturadgang, som var lidt større en kontingentet i biblioteks foreningen, og da biblioteksforeningens medlemmer stadig kunne låne gratis, var der en økonomisk fordel for lånerne uden for Nykøbing i at være medlem.

Et par eksempel:

Generalforsamling i Nykøbing Biblioteksforening 31.5.1951:

i . Formandens beretning

2. Kassereren aflægger biblioteksforeningens regnskab

3. Valg af et medlem til bibliotekets bestyrelse.

4. Valg af revisor.

5. Kassereren aflægger bibliotekets regnskab.

6. Bibliotekaren aflægger beretning om bibliotekets arbejde i

195051

7. Valg af et medlem til bibliotekets bestyrelse

8. Eventuelt.

(Medlemstal 292 i byen 309 på landet, i alt 601

I 1957 588 medlemmer, 288 på landet, 300 i byen)

Foreningens tilskud til biblioteket Ca. 3000 kr.

7.juni 1962. 565 medlemmer 300 fra byen. Ny plan for biblioteket ændrer antallet af bestyrelsesmedllemmer valgt af biblioteksforeningen. Ny kun 2.

Biblioteksforeningens tilskud til biblioteket var 3053. Bibliotekets balance 96028,42, status balancerede med 602183 kr.

Et forslag fra bibliotekaren om at anvende biblioteksforeningens tilskud til biblioteket til særlige formål, til at opfylde ønsker, der ikke kan opfyldes over driften fandt ikke gehør.” Det fremgår ikke af referatet i protokollen, hvem der blev ind valgt i bestyrelsen, men af avisreferatet kan man se, at det var mig.

Der var sket det, at den omtalte bibliotekar, Børge Christiansen, .

I 196364, da man vidste, at biblioteket ville blive kommunalt og foreningen derfor ville miste sin formelle begrundelse, prøvede man forsøgsvis af arrangerede litterære aftener. Vi måtte finde foredragsholdere, der ikke skulle have honorar, for vi måtte jo iflg. vedtægterne ikke bruge ret mange penge til sådan noget, så det blev pastor Balle Kristensen om Limfjordsdigterne, pastor N.E. Sørensen om Terjei Vesaas, bibliotekar Arne Rossen om Pär Lagerkvist og i fortsættelse heraf en aften med filmen “Gæst hos virkeligheden’. (Iflg. Folkebladet “Gestusvirkeligheden”)

Så kommer efteråret 1964. Sandemose?

Sandemoseaftenen. Kulturugen.

Generalforsamlingen i 1965. Jeg kan se af referatet, at jeg er formand. Det blev jeg vistnok i 1964  i hvert fald var jeg det, da kulturugen blev planlagt. Også i den sæson havde der været 3 gratisforedrag.

På grund af kommunens overtagelse af biblioteket 1.4.1965 oplø stes foreningen i sin daværende form. Det besluttedes at gennemføres et forsøgsår med almindelig foreningsvirksomhed.

Alle medlemmer uden for kommunen fik brev om, at det ikke længere kostede noget at låne skønlitteratur på biblioteket, men at vi naturligvis fortsat gerne ville have dem som medlemmer.

Året efter besluttedes det at videreføre foreningen som kulturel forening med hovedvægt på litterære arrangementer. Der blev lavet nye vedtægter, hvor det i § 2 bare hedder, at ‘det er foreningens formål at tage initiativet til eller deltage i arrangementer af litterær karakter.”

§ 8. Disse vedtægter træder i stedet for alle tidligere. Vedtaget 14.1 .1966.

Første arrangement: Poul Ørum. Andet: Knud Holst.

En af de oplagte ideer: Noget mere om Sandemose.

1967 sept. Johs. Væth (samarbejde med AOF, Dansk Kvindesamfund og Prytaneion)

1968: Medlemstal 229, heraf 192 indenbys. Årskontingent forhøjes fra 6 til 10 kr.

1969 var året, hvor vi opdagede, at det var i modstrid med vedtægterne, at vi nu i flere år havde afholdt generalforsamling i januar måned. Vi besluttede at holde det års generalforsamling på det iflg. vedtægterne rigtige tidspunkt, nemlig i maj, og så på den generalforsamling ændre vedtægterne.

Det gjorde vi så, og siden har måneden været januar.

1969: Teatertur til Jomfru Ane Teatret. Paul Foster: Korporalen fra Hessen.

29/5 1969: Generalforsamlingen, som skulle være lovlig, blev det ikke helt. “Vi minder om generalforsamlingen torsdag den 29.maj kl. 20. (Indrykket den 28.)

28.1.1971: Den ene avis (vistnok AmtsAvisen): Biblioteksforeningen får ny formand i aften.

Den anden, og det var nok Folkebladet: Nedlægges biblioteksforeningen i Nykøbing?

Af avisomtalen fremgår, at formanden var ret brødebetynget over at intet rigtigt var lykkedes i det forløbne år. “Man skal ikke have for mange tillidshverv, når man er formand for biblioteks foreningen, udtalte han bl.a.

En lang diskussion på generalforsamlingen resulterede dog i, at formanden  det var jo mig  gik med til at fortsætte en tid på betingelse af, at der ikke blev opkrævet kontingent det år. Situationen skulle yderligere drøftes til efteråret.

Kort efter Jytte Abildstrøm.

Ideen til Sandemoseseminar. Energiindsprøjtning.

25.1.1972: Gerda Hesselager indvalgt i bestyrelsen. Helt anden stemning end året forud.

Vi arrangerede en teateraften med Svalegangen på Dueholmskolen. skrevet af Ronny Ambjørnsson og Agnete Pleijel. 6 kr. pr. billet

I 1972 var vi med at stifte “Morsø Folkeuniversitet” og senere

 årstallet har jeg desværre ikke fået med  “Kulturelt Samvirke”.

August 1972: Det første Sandemoseseminar. Forskerseminar. Blidstrup.

8.12.1972: Højskole på Mors. Peter Koch, forstander for Norden fjords Højskole i Vildsund Vest, havde bedt om at få lejlighed til på et bestyrelsesmøde at fortælle om mulighederne for at lave en tilsvarende højskole i Sundby Mors. Heldigvis involverede vi os ikke i denne dødsdømte plan.

25.1 .1973. Generalforsamling.

Der blev talt om Sandemoseseminaret den følgende sommer (Nor denfjords Højskole. Det blev et fjortendages kursus, og det blev for øvrigt det sidste arr. på den højskole. Den gik ned med flaget et par måneder efter).

Formanden omtalte også en idé, vi ikke selv har fået. Sandemoseseminarets deltagere besøgte bibliotekets Sandemose-samling, som imponerede dem. De opkastede tanken om et Sandemosestudie center, idet biblioteket så skal have alt om A. S., heriblandt nordiske afhandlinger og hovedopgaver.

Det blev dog også slået fast, at foreningen skal beskæftige sig med andre ting end Sandemose skal altså ikke være et Sandemoseselskab

Lidt om bestyrelsesarbejdet. Husstandsbestyrelsesmedlemmer.

24.6.1973. Bestyrelsesmøde i præstegården i Vester Jølby. Johs. Væth gæst. Af referatet, som denne gang var skrevet af Anne Frethe Jensen, idet den sædvanlige sekretær, Jakob Albrektsen, var forhindret i at deltage i mødet:

Dagsordenens pkt. 1 blev overholdt, dog med den tilføjelse, at under havevandringen var der flaghejsning, dertil var der tre grunde: præstegårdens anskaffelse af ny flagstang, Johannes Væths besøg og Børge Jensens fødselsdag.

(Anne Grethe har dog senere fortalt, at det hun husker bedst fra den aften var at sønnen ± huset fodrede sine kaniner).

19.3. 1974 “Om Sandemose En rapport fra Jante.”

Sandemoseseminar sidst i august 1974.

1974 Planer om kulturhøring med borgmester og kulturudvalg. Først teateraften (den første i flere år) så kirkekoncert kom i vejen, og det lykkedes ikke at finde endnu en dato.

23.april 1975 (på Johs.Væths 60 års fødselsdag) udsendte vi endnu en bog “På sporet af Sandemose”, et udvalg af Væths Sandemoseartikler gennem årene.

Lyrikfestival 10.11.lo 1975. Oplæsninger Dueholm, T.O.R.cen tralskole og det ottekantede samt i gågaderadioen (for fuld udblæsning). 25 lyrikere. Blandet succes iflg. folkebladet.

Nov. 75: Norsk forfatteraften: Kjartan Fløgstad, Espen Haavards holm og Dag Solstad.

1976: Sten Kaalø

1977: Finsk lyriker Maj Lis Ehnberg.

20.1 .1978, avisomtale af biblioteksforeningens generalforsamling: Påtrængende behov for nyt bibliotek. (Det var jo stadig på biblioteket i Kirkegade, det foregik).

1978: Thorkild Bjørnvig. Snekaos.

1978: John Nehm

1978: En aften om børnelitteratur

1 979: 5 . Sandemoseseminar.

1979: Thorkild Bjørnv±g igen. Hvidbjerg skole.

marts: Jens Smærup Sørensen

nov. Lisbeth Bendixen

Bestyrelsesmøde hos Inger og Bent Dupont 28/5 1980. Referent Jakob Albrektsen. ad. 3 (protokol): Jakob Albrektsen oplæste pro tokollen i hastigt tempo i pausen efter første halvleg (HSVNot tingham 10). Det er nu svært at holde bestyrelsesmøde i konkurrence med en bold, der ruller over skærmen

ad 4 og 5 (kommentar og udstilling): Men til trods for dette langvarige kulturelle indslag, nåede vi dog at drøfte, hvad vi mon skulle stille op dels med vores udstilling i Clemmensens Pakhus, dels med vores arrangement den 3.7. (Det blev en aften om dialektdigtning, hvor Jakob Albrektsen fortalte om nogle af de morsingske dialektdigtere, og Helga Roesen læste digte af M.P. Ejerslev og A.C. Skyum. Arrangementet var led i Kulturelt Sam virkes foreningsudstilling).

1981: Tage Skou-Hansen (samarbejde med amtscentralen)

1981 : Robert Fisker (ligeledes samarbejde med amtscentralen)

1982. Generalforsamling 27.1.

Citat fra Folkebladet: Biblioteksforeningen på øen savner et bindeled mellem biblioteket og kommunen på den ene side og lånerne på den anden.

Det kom frem på foreningens generalforsamling i formandens, Knud Sørensens beretning, og hans synspunkt nød opbakning fra mødedeltagerne.

mente, at der ligesom der i forbindelsen mellem skole og hjem var et skolenævn, burde være et biblioteksnævn. Det hedder udtrykkeligt, at det ikke skal være et nævn med beføjelser, men en art rådgivende organ, der kan give lånernes ønsker videre til biblioteket og i det hele taget støtte biblioteket.

Der vil blive arbejdet videre med sagen.

Knud Erik Pedersen

Ejgil Søholm

Rune J. Kähler

Knud Sørensen om Blicher

1983 19.1. Generalforsamling.

Gode erfaringer med samarbejde med amtscentralen og folkeuniversitetet. Linien fortsættes.

Sandemoseseminar (Vi pynter os med horn). For første gang med lokal ledelse, nemlig Bent Dupont.

Kirsten Holst (samarbejde med biblioteket)

Birthe Arnbak (okt.) Samarbejde med VUC

1984: Indkaldelse til generalforsamling: Kop, kaffe og brød medbringes.

Deltog igen i pakhusugen.

Maria Giacobbe

Kirsten Thorup.

1985. Generalforsamling 31/1.

Igen diskussion om brugernævn. F.eks. om det nok umulige i at forestille sig, at der var et nævn ved hver af de 17 filialer.

Diskussionen fortsatte på efterfølgende bestyrelsesmøder. Det var et spørgsmål, som vi gik meget op i.

Jytte Borberg.

Og så var 1985 også det år, da Bent Dupont udførte den bedrift at skaffe fondsstøtte til erhvervelse af originalmanuskriptet til Sandemoses ‘Varulven”, 50.000 kr fra Eivind Ekbos dansknorske legat. Det er nok det største løft Sandemosesamlingen endnu havde fået.

1985: Det 8. Sandemoseseminar

Iflg. evalueringen var der enighed om, at det var gået vældig godt, men det var også klart, at der ved en evt, fortsættelse skulle noget nyt ind i seminarerne. De havde sådan set kørt efter samme recept.

(Noget nyt kom så ind året efter, da Thorleif Skjævesland arrangerede seminar i Kvinesdal om to forfattere Hølmebakk/Sandemo se) og et senere seminar her handlede om Sandemose og Johannes V. Jensen.

1986 generalforsamling.

Hilika og Bent Søndergaard. Det finske nationalepos Kalevala.

Atlanten har så mange mil. Forlaget Hovedland og Aschehoug. Bestyrelsen samledes og udsendte breve med bestillingskort.

1987: Et lidt mislykket år. Vi ventede på nordmænd, Øystein Løn og Arild Stubhaug som flere gange skulle komme, men som alligevel ikke kom.

Tania Ørum.

Fra generalforsamlingen 1988: Man savner mere og mere et biblioteksnævn, et brugernævn, så man kan få gjort noget ved den åbningstid, det har været nødvendigt at indføre.

60 betalende medlemmer.

Sandemoseseminar 1988: Landbrugsskolen.

Generalforsamlingen 1989: Der arbejde på at etablere et samarbejde mellem bibliotek og brugere i et adhoc-udvalg.

1989: Miniseminar 27.19.3, bla. med off. foredrag ved Poul Erik Søe. Festaften i teatersalen, nok et af foreningens mest ambitiøse projekter, bl.a. med Frits Helmuth, der læste en montage, som Bent havde lavet. Kvalitetsmæssigt var aftenen i succes, men ellers ikke. Der var 27 seminardeltagere, men derudover kom kun 31 i Morsø Teater på festaftenen. Det blev ved evalueringen fastslået: “Vi har aldrig sat så mange kræfter ind på PR-arbejdet med så ringe resultat. Det skyldtes måske, at det var om Sandemose, at mange ikke vil komme. Endvidere kan det skyldes, at mange anser biblioteksforeningen for at være en eksklusiv og lukket forening.”

Henning E. Pedersen om Dan Anderson i samarbejde med biblioteket.

Frode Jakobsen-arrangement i samarbejde med Morslands danske Samfund.

1990. Generalforsamlingen. Det fastslås, at biblioteksforeningen ikke er en Sandemoseforening, selv om Sandemosearrangementer har har været en slags hjørnesten i nu 25 år.

Der var igen snak om brugernævn. Der var stor glæde over, at der nu på bibliotekets foranledning var nedsat i brugernævn (udvalg kaldte man det vist dengang) i forbindelse med, at der havde været indbudt til et brugermøde. Det blev fastslået, at det aldrig havde været tanken, at det skulle være biblioteksforeningen, der kunne repræsentere brugerne, dels på grund af det ringe medlemstal og dels på grund sammensætningen af medlemsskaren.

Jeg kan også se af referatet, at jeg på generalforsamlingen under den almindelige diskussion om biblioteket og bibliotekets fremtid konkluderede, at “Hvis Morsø Folkebibliotek i Nykøbings gågade ikke får EDB i løbet af 90erne vil kulturcentret ende som et biblioteksmuseum.

Den sydslesvigske forfatter Karin Johannsen Boysen.

1990: Efter at vi på et bestyrelsesmøde havde snakket om det ønskelige i at få etableret et samarbejde mellem Limfjordsegnens litterære selskaber, foreninger og institutioner, skrev vi 24.9 til alle dem, vi kendte af den slags, om evt. oprettelse af et Limfjordsegnens Litteratur Samvirke.

Biblioteksforeningen indbød efterfølgende til et forberedende møde på Morsø Folkebibliotek 19.januar 1991, og der nedsattes en arbejdsgruppe, som udarbejdede vedtægtsforslag.

Samvirket stiftedes den 24.maj på Salling Ungdomsskole efter en rundvisning på Jenle. Iflg. vedtægterne var en af opgaverne i samarbejde med lokale organisationer at uddele en årlig “Limfjordsegnens Litteraturpris”.

10. Sandemoseseminar

Notat i protokollen under overskriften “Vores regnebræt.”: I mine 25 år som sekretær (valgt 1.g. 2.juni 1966) har vi holdt 107 bestyrelsesmøder, hvoraf jeg har refereret de 105, 26 general forsamlinger, hvor af den første i 1966 kun er i avisreferat, og 51 arrangementer, heraf 12 Sandemoseseminarer (10 danske, 2 norske). Underskrevet Jakob Albredtsen.

I dag er alle tallene en del større.

1991 afholdtes såkaldte “Biblioteksdage’, hvor vi var medarrangører. når det drejede sig om tre af arrangementerne, Henning E. Pedersen fortalte om den svenske forfatter og maler Olle Svensson,og der var en svensk duo ‘dobbeltbjørnen” der sang Olle Svenssonviser, en aften om grøn kost og en aften, hvor Ejgil Søholm fortalte om William Heinesen.

Generalforsamlingen i 1992 indledtes med et foredrag af Nora Kiyamora, en russisk oversætter med et godt kendskab til nordisk litteratur. Hun har oversat f.eks. Martin A. Hansen til russisk og var i gang med Søren Kierkegaard.

Der skete en stor udskiftning i bestyrelsen. Gerda Hesselager, Jakob Albrektsen og Knud Sørensen ønskede ikke genvalg. Bent Dupont og Ellen Berner fortsatte. Nyvalgt blev Erik M. Christensen, Hanne Sejersen og Inger Hansen, så den tætte forbindelse til biblioteket blev heldigvis opretholdt.

På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituere de bestyrelsen sig med Bent Dupont om formand, Ellen Berner som kasserer og Inger Hansen som sekretær.

Allerede på det første bestyrelsesmøde påbegyndtes en drøftelse af foreningens formål i form af et forslag om, at der ud fra den eksisterende rummelige formålsparagraf blev udstukket nogle pejlemærker, som man forestillede sig, at foreningen kunne virke under.

Der var tre punkter, der blev skitseret af formanden som oplæg,

1 . Engagement i kulturelle arrangementer, alene eller sammen med andre. Som emner udover bøger blev nævnt teater, film, musik. Imidlertid blev de typer arrangementer varetaget  og måske bedre  af andre og formandens forslag gik vel nærmest på, at man i fremtiden profilerede foreningen på to andre punkter:

2. Fortsat arbejde med Sandemose, og det nævnes som en af opgaverne, at man skulle arbejde for, at samlingen fik bedre vilkår end det da var tilfældet, og

3. Sammenhængen med biblioteket, og måske bør der overvejes en opgavefordeling mellem biblioteksforening og brugernævn.

Samtidig planlægges et Sandemoseseminar.

Hvis nogen ud fra det skulle få den tanke, at denne diskussion førte til, at den type arrangementer, nemlig de specielt litterære, blev nedtonet i den kommende år, må denne nogen tro om igen.

På den anden side kan man sige, at da langt de fleste af arrangementerne var i samarbejde med Biblioteket falder de fint ind under pejlemærke pkt.3

Jeg nævner i flæng nogle af de forfattere, der har optrådt og nogle af de forfatterskaber, der har været behandlet i tiden fra dengang og til nu:

Peter Seebergs “Hyrder’

H.C.Andersens eventyr

Tove Ditlevsens forfatterskab

Martin A. Hansens dagbøger

J.P. Jacobsens forfatterskab

i 1996 Jens Andersen om Sandemoses forfatterskab i nittenhundredtyverne  og her er det bemærkelsesværdigt at læse folkebladets referat, hvor overskriften lyder “Sandmose trak godt i aftes”, og det fremgår, at der var 4045 tilhørere, og det tal kan så sammenlignes med den ringe tilslutning til festaftenen i Morsø Teater 7 år tidligere.

Erik Aalbæk Jensens roman “Gertrud”

Peter Høeghs forfatterskab

Thøger Larsens forfatterskab

William Waagners forfatterskab

Seslma Lagerløfs forfatterskab.

Marie Bregendahls forfatterskab

Peter Seeberg

Hans Otto Jørgensen

Mette Winge

Jens Smærup Sørensen

Henning Mortensen

Ester Bock Pia Juul

Bent Vinn Nielsen.

I 1996 var man med i det store arrangement ‘Limfjordsegnens Litteraturuge’, hvor der i den pågældende uge var 19 litterære arrangementer undt om Limfjorden. På Mors var der 3. Nykøbing Mors Biblioteksforening stod for det før omtalte sandemoseforedrag af Jens Andersen (det havde for øvrigt titlen ‘Manden i hulen”). I Karby  men det var ikke et biblioteksforeningsarr. talte biblioteksforeningens formand, Bent Dupont, under overskriften “Sandemose? Nej tak!”

Nævnes skal naturligvis også det hidtil seneste Sandemoseseminar på Mors, det såkaldte jubilæumsseminar i hundredåret for Sandemoses fødsel. Klaus Rifbjerg var taler ved det offentlige møde, der fandt sted i det ottekantede forsamlingshus i Gal trup.

I 1998 afgik Bent Dupont som formand og afløstes af Kirsten 0vergaard, og ved generalforsamlingen i 1999 foretoges en vedtægtsændring, der ajourførte foreningens navn, så den siden har heddet Morsø Biblioteksforening, en ændring som måske burde have været gennemført i 1970, da Nykøbing Mors Folkebibliotek med kommunalreformen kom til at hedder Morsø Folkebibliotek. Der var stor tilslutning til ændringsforslaget, vi var vist kun to, der stemte imod af historiske grunde, og vi kan i dag med eftertankens klarhed glæde os over, at vi var i mindretal.

To gange har foreningen i samarbejde med Limfjordsegnens Litteratur Samvirke uddelt Limfjordsegnens Litteraturpris. Nemlig Limfjordsegnens Litteraturpris 1992  Aksel Sandemose prisen, som gik til Johannes Væth (hvem ellers?) og anden gang i hundredåret for Sandemoses fødsel. Det var så Limfjordsegnens Litteraturpris 1999  Aksel Sandemose, og den gik til Steen Andersen og Thorleif Skjævesland.

Og så bør det også nævnes, at i forbindelse med det allerede omtalte Sandemoseseminar i 1999 på Galtrup Efterskole blev Johannes Væth udnævnt til æresmedlem af foreningen, som anerkendelse af den store og uvurderlige hjælp, han har været for foreningen i Sandemosearbejdet.

Og nu er jeg så gennem denne meget selektive og derfor ufuldstændige opremsning af de historiske kendsgerninger nået frem til i dag, og vil slutte med at ønske foreningen til lykke med jubilæet.