Tirsdag den 14. november 2023

Entré: Gratis for medlemmer af Morsø Litteraturforening / 75 kr. for ikke-medlemmer

Ane Riel
Foto: Lærke Posselt

Mandag den 27. november kl. 19.30
Forfatteraften med Ane Riel

AFLYST Tirsdag den 14. november kl. 19.30

Forfatteren Ane Riel fortæller om sine to seneste bøger. Romanen “Urværk” (2021) handler om 90-årige Alma, der forbereder sig på at gå i stå sammen med sit bornholmerur, mens hun forsøger at finde fred med livet, som det nu blev. Især forsøger hun at forlige sig med det, der skete med ægtemanden Otto. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske. Vi skal høre om tilblivelsen af bogen og de temaer, den kredser om – herunder tid, demens og (besværlig) ægteskabelig kærlighed.

“Små stød” (2023), som er Ane Riels første novellesamling, rummer en palet af stemninger: alvor, eventyr, melankoli, galskab, poesi og en god del humor. Men selv bag det muntre lurer en ulykke: et tab, et svigt, en angst, en sorg. Det er både langt ude og meget tæt på – i særdeleshed tæt på forfatteren, som bl.a. vil fortælle om, hvordan en stor, personlig sorg kom til at danne afsæt for bogen.

Ane Riel debuterede som romanforfatter i 2013 med “Slagteren i Liseleje”. Siden fulgte “Harpiks” (2015), “Bæst” (2019). Hun udkommer på 31 sprog og har modtaget 7 litterære priser for sine romaner.

Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.