Mandag den 18. november 2024
Støberisalen, Morsø Folkebibliotek, Holgersgade 7, 7900 Nykøbing Mors
Entré: Gratis for medlemmer af Morsø Litteraturforening / 75 kr. for ikke-medlemmer
Mandag den 18. november kl. 19:30
Forfatteraften med – Anette Bjergfeldt
Kom til en livsbekræftende aften i selskab med forfatteren og sangskriveren Annette Bjergfeldt.
Annette har skrevet to anmelderroste romaner “Højsangen fra Palermovej” (2020) og “Mr. Saitos Rejsebiograf” (2024).
Hun er oversat til 23 sprog, og det er der en grund til. Der er noget universelt og tidløst over hendes romaner. Sproget sprudler, og romanerne er fulde af humor, vid og ånd.
“Mr. Saitos Rejsebiograf” er en kærlighedsroman. Den begynder i Buenos Aires i 1910, hvor vi møder pigen Lita og hendes smukke rebelske mor, der er tosset med sko. Romanen handler om længslen efter at høre til og finde en familie, også selv om man har et forpjusket stamtræ. Det er historien om sømandshjemmet Betlehem, filmmagi, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser.
Det er hverdagsrealisme i et nærmest magisk univers.
I foredraget bliver vi også inviteret med på Annettes egen snørklede rejse til succes. Sangerinden har både været Grammy-nomineret og spillet for en hest som den eneste tilhører. Så hun ved noget om skuffelser og pludselig magi.